I januar glæder jeg mig til…

januar takeamoment blog

1. Nyt job

At starte på et nyt job, få nye kollegaer, få nye erfaringer og komme i gang igen efter 8 måneder uden fast arbejde. Det bliver spændende og udfordrende, men selv en gammel cirkushest kan godt skifte manege og lære nye kunster. Og jeg er for resten ikke gammel – det var naturligvis bare en metafor!

2. At sende yngstebarnet på træningslejr

Porto Santos er destinationen for yngstebarnet og knap 30 af hendes akademi-kammerater, når de lige om lidt skal på en uges træningslejr. Misundelig… slet ikke, for hvem gider ned i 20-25 graders varme, når alternativet er slud, sne og sjap? Eller galopperende vestenvind med minusgrader? Jeg håber, de får verdens bedste tur og glæder mig til at se billeder og høre historier. PS Tjek linket her og bliv misundelig 🙂

3. At prøve alt mit udsalgstøj, flittigt shoppet på nettet

Kan ikke finde ret mange negative ting at sige til online shopping. Jeg kan sidde lunt og godt og skal ikke traske rundt i kulden og hive overtøj af og på. Jeg skal ikke betale 35 kr.+ hver gang kaffetrangen melder sig (hey, har slet ikke før tænkt på, hvor godt et argument det er!), betjeningen er høflig, udvalget stort og jeg skal ikke stå i kø. Kunne fortsætte længe, men jeg tænker min pointe er klar. I år har Boozt.com og Byflou.com været leverandører og nu må GLS bare godt komme.

-o-o-o-o-o-o-o-o-

Skal jeg finde en ting jeg ikke glæder mig til, så er det tanken om glatte veje. Men hey, jeg har vinterdæk på, jeg kører i god tid og sender god karma til mine med-billister, så går det sgu nok.

Januar kom bare an – jeg er SÅ klar!

Pin It

2 Comments

  • Hvor er det fedt at høre!! Jeg er ikke helt klar til januar, må jeg nok erkende, men jeg arbejder på det. Så kommer det vel på et tidspunkt, eller hva’?…. Om ikke andet så måske i februar….
    Online shopping er virkelig skønt, jeg er også fan! Har også været en lille smule på udsalg, men i butikker, faktisk….
    Håber din januar bliver lige så skøn som du forestiller dig det! ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *