30. marts – en helt særlig dag

30. marts 2016: Tidligt op og med DAT-flyveren til København – som så mange gange før. Ud til hovedkontoret i taxi, op af trappen og finde et pendlerbord og en kop kaffe. Hilse på kollegaerne og sniksnakke lidt om vind og vejr. En ganske almindelig tur, eller nej: Vi er 3 kollegaer fra Ringkøbing, der er kaldt til hovedsædet for at høre, om den virksomhed, der netop har købt vores arbejdsplads ønsker at have os med over i det nye setup.

Vi ved på forhånd, at vi kan risikere at en, to eller tre af os får en lang tur hjem med udsigten til arbejdsløshed for enden af flyets trappe, når vi stiger ud. Og resten af marketing og salg skal ind til samtaler denne dag, så snakken flyder ikke så let og drillende, som den plejer. Vi ved, at ingenting bliver det samme efter i dag – uanset om man er med eller ej. Vi bliver sprængt i atomer og selvom det ikke er personligt, så ved vi, at der bliver vindere og tabere denne dag. Der er ingen mellemvej.

Selvom jeg vidste med hver en porre i kroppen, at jeg ikke var blandt de udvalgte, ramte ”du er desværre ikke med”-talen som en hammer. Og hvorfor? For jeg vidste jo godt, at selvom jeg kom med over, så var præmissen ændret radikalt. Alt skulle i nye systemer og vores produkter ville blive få blandt mange. Men derfor er det bare ufedt at blive valgt fra. Og turen hjem var mærkelig og akavet, for heldigvis var jeg den eneste, der blev valg fra af de tre musketerer, der drog fra Karup Lufthavn den morgen.

Scenen skifter til 30. marts 2017. Jeg sidder med min nye chef og har opfølgningsmøde efter 3 måneder. Og jeg er glad helt ind i knoglerne. Glad for de nye udfordringer, glad for de nye kollegaer, glad for de nye opgaver, glad, glad, glad! Mere glad end jeg var ked for et år siden. Og min nye, skønne chef vil heldigvis ikke klippe mine ”prøveplader”, så jeg kører også glad afsted på arbejde på mandag 😊

Så kære 30. marts, du har en helt speciel plads i mit hjerte: Du gav startskuddet til 8½ måneds break fra arbejdsmarkedet, med tid til mig, til familien og til ingenting! Og et år efter bekræfter du mig i, at valgene der blev truffet det sidste år, var de rigtige. Hurra for dig!