Haven er ved at lukke ned. Farverne er ved at skifte fra sprøde grønne nuancer til gule og røde farver. Vejret er blevet betænkeligt køligt og vestenvinden bider. Efteråret er over os. Alligevel er der stadig liv og kampkraft i mange planter. Denne insisteren på at ikke give op og fortsat shine kan kun inspirere.
De sidste sommerfugle flyver elegant rundt i søgen efter blomster. Gad vide, hvad der egentlig sker med sommerfuglene om vinteren? Dør de eller går de i hi?
Spurvene på foderbrættet skråler og skælder ud, hvis der ikke bliver tanket op med frø hver dag. Tænker de er lidt forkælede, men hvad pokker, de fleste er født og bor i haven, så lidt medlemmer af familien er de vel. Vi har også lige haft det årlige besøg af stæreflokke – her kan man tale om larm og ballade! Og det er ikke lige det tidspunkt vasketøjet skal hænge ude – jeg siger det bare…
Og mens haven gør klar til tæppefald og vinterhi, så trækker vi indenfor. Plaider, hyggesweatre og lysetager findes frem. Dagene bliver kortere og mørket inviterer til stearinlys og hygge med te og benene oppe i sofaen.
Jeg bliver aldrig fan af den “mørke” tid, men kan nu meget godt lide halloween græskar, kastanjer og julepynt. Så kom an mørke, kom an kulde, jeg er (næsten) klar…
takeamoment... alting går stærkt og vi har travlt med arbejde, karrierer, børn, det perfekte hjem, den rigtige livsstil, venner....
Jeg fik mulighed for at stoppe op og trække vejret og revurdere, hvad der er vigtigt. Og genfandt glæden ved at skrive og overvandt blufærdigheden i at lade andre læse det og have en holdning til mine holdninger.
Jeg hylder det uperfekte og hvis du forventer perfekt, så må jeg desværre skuffe dig. Men hvis du køber den præmis, så velkommen til min cocktail af en dagbog, opslagstavle, eftertanker...