Grin lidt af dig selv

grin lidt mere af dig selv takeamoment blog

Grine lidt mere af sig selv !? Jo tak, det er sgu let nok at sige: Når man er kommet afsted uden mascara på det ene øje. Når man igen-igen har plapret løs til en næsten-bekendt om ting, der slet ikke skulle ud. Når ungernes tøj ligger smidt over hele huset og opvasken flyder – og offerrollen iføres med martyrisk præcision.

Helt dugfriskt eksempel fra denne uge: Tirsdag morgen var bilruden frosset og jeg skulle køre Yngstebarnet og en veninde i skole. Kommer lidt sent ud af døren og opdager den hvide, hårde masse, der har lagt sig over radiobilen. I gang med skraber og godt nok sad vinduesviskeren da lidt fast, men den kom løs og afsted det gå. Indtil første brug af viskeren: Den krøllede totalt sammen og vendte helt forkert. Brems, ud og fix. Nå ja glemte så lige at stoppe den forbandede visker helt, så den blev fixet, mens den rytmisk bevægede sig fra side til side til pigernes forsøgt, skjulte morskab. Glemte herefter alt om det indtil tirsdag aften og alt var lukket… Flot!

Onsdag morgen: Afsted for at hente Yngstebarnet fra morgentræning og undgår heldigvis regn. Og så kommer endnu en fejl…. kører frisk og frejdigt i T. Hansen og køber en vinduesvisker, for hvor svært kan det være at skifte den selv? Hjem og kommer uheldigvis til at tænde pc og vups, pludselig er der kun 40 min til en vigtig aftale – og det regner!

Handy-Lotte kaster sig ud i projekt “skift vinduesvisker”. Og det kunne jeg bare slet ikke finde ud af! Med vredestårer i øjenkrogene og utallige selvbebrejdelser og bandeord, som ville gøre naboen rød hovedet, flyver jeg ud af døren og krydser fingre for, at skidtet sidder nogenlunde fast. Altså på trods af de 2 små sorte stykker plastik, der faldt af i processen… Skidtet sidder fast, men kun i den ene side, så de 25 km der skal tilbagelægges, kører jeg med rumpen 5 m over sædet for at nå op, hvor viskeren allernådigst fjerner regnen øverst på ruden. Hjemme igen besøger jeg min søde mekaniker og får en ny vinduesvisker på…

Pointen er, at det her gør jeg jævnligt og jeg er nødt til at lære at grine lidt af det, for ellers bliver jeg en sur, indebrændt harpe. Og: Hvad er faldhøjden? Tænk hvis man kan få andre til at grine, fordi man har gjort noget dumt? Tænker de mindre om én fordi man ikke kan skifte en vinduesvisker? Tænker jeg mindre om mig selv, fordi jeg har fundet (endnu) en af mine begrænsninger? Næh… Men vi får slidt lidt på smilerynkerne, og hey, når nu de rynker ikke kan undgås, så vil jeg hellere have dem af grin end af indestængt frustration.

I en tid, hvor selviscenesættelse og perfekt image er det nye sort, synes jeg, det er befriende med revner i facaden og kig til det uperfekte og fjollede. Så lov mig, at du øver dig i at grine lidt af dig selv. Og give andre et billigt grin over en af dine dumheder – du bestemmer jo selv hvilken. God weekend – stort smil herfra!

 

 

 

Pin It

2 Comments

  • Åhh, det er the story of my life det der! Jeg er typen, der konsekvent propper millioner af mønter i parkeringsautomater, uden at de af den grund udsteder parkeringsbilletter til mig. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi skriver det ned. For at drosle lidt ned for alt det jävla ‘picture perfect’ heke verden har kørende – og hvis vi ikke kan grine af alt det skøre, hverdagen byder os mens vi rent faktisk skriver det ned – så kan vi om noget tid. Eller om nogle år. Det er jeg sikker på!
    Og hatten af for selv at gøre forsøget med vinduesviskeren – det har jeg STOR respekt for, det var ALDRIG lykkedes hos mig, jeg siger det bare!
    Keep up the good work!
    Og det der med mascara kun i den ene side… Den lavede jeg i tirsdags. Suk.

    • Charlotte siger:

      Ja, man bliver indimellem altså bare nødt til at stoppe op og stikke selvhøjtidelighed et mørkt sted hen. Det er da sjovt (bagefter) når man kigger sig i spejlet og det ene øje ser mere morgentræt ud end det andet. Til kamp for flere grin og mindre “picture perfect”!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *