Huha – den trækker tænder ud

hus

Siden 2000 har familien haft base i vores skønne hus.

Sønnen fik sine første mega-buler, da han som 2 årig begejstret løb rundt i huset, hujende af lykke over den rungende lyd han kunne fabrikere i det tomme hus – lige indtil han mødte muren – bogstaveligt talt. Og datteren har aldrig kendt andre steder som barndomshjem. Og vi, ja vi har bare altid elsket vores 145 kvm!

Men alting har sin tid og nu er det tid til at rykke videre. Og kunne man da for h…… bare tage sit hus på ryggen som en anden snegl og finde et nye sted at slå sig ned. For det er jo ikke huset, eller haven, eller naboerne, eller området, eller Danmarks lykkeligste by eller….. det er os. Eller måske især mig – jeg vil hjemad. Østpå. Vel vidende at alting bliver dyrere, at flytning er besværligt, at det er hårdt at etablere sig igen. Men mine østjyske gener trænger til at komme tættere på deres oprindelse.

Hvor langt hjemad de kommer må tiden vise. For en ting er at gøre et hus klar til salg (takken skal især gå til manden min – jeg stod bare for “the finishing touches”) et andet er at finde et nyt sted at slå teltpælene i. Især når man er 2 snusfornuftige jyder, der på alle måder gerne vil have luft omkring sig. Det føles lidt som russisk roulette (omvendt russisk roulette vel egentlig?): Trækker vi en nitte eller går det glat?

Men det fjerner ikke helt tåren i øjenkrogen over at skulle sige farvel til de mursten, de frugttræer og det område vi har tilbragt næsten 18 år i.

God damn it, tøs – tag dig sammen og nyd hvor du er lige nu, enten tager det en krig at få solgt matriklen og så får du mindst en sommer mere med 130 asparges, flere tons frugter og bær, vidunderlige aftner på terrassen og kurrende duer i egetræerne – eller også får du hulans travlt med at bygge rede et andet sted!

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *