Listemester eller sur kælling?

listemester blog

Er du en listemester? Eller er du gift med en tankelæser? Eller er I lige gode til at se det, der skal gøres og også få det gjort? Ej jeg rabler ikke, det hele starter til en frokost for nogle uger siden:

En god håndfuld piger er samlet og fluks falder talen på mænd vs. kvinder, som det så ofte er sket før. Denne gang starter det som en lavmælt beklagelse over, at en kæreste ikke kan se, når nullermændene er større end hunden eller når vasketøjet blokerer for døren til bryggerset.

Og inden længe beriger vi hinanden med tips og tricks til at få vores bedre halvdele sat i sving. Og med de ting vi synes er relevante vel at mærke.

På den ene side har vi huskelisterne. Kender du scenariet; kvinde laver liste med opgaver, som mand skal lave, mens kvinde er ude af huset. Hvis du kender hende, har du mødt en listemester. De findes i forskellige modeller lige fra “Hej skat, husk at tømme kattebakken” til udførlige to do lister på flere A4 ark.

På den anden side har vi kvinden, der har giftet sig med en tankelæser… not! De findes nemlig ikke, men det er der vist nogen gange nogle af os, der glemmer. Vi forventer, at vores husbond ser det samme som vi gør, og ordner det på præcis den måde vi ville gøre. Og hvis ikke, bliver vi en sur kælling,  der ikke fatter, at fatter ikke forstår noget. So too speak.

Ved frokosten var vi vist nogenlunde fifty-fifty fordelt. Og hvad kom vi så frem til? At vi vist ikke kan ændre hankønsvæsnerne, at vi skal slappe lidt mere af, og at lister er godt, hvis man er enige om, at lister er en god idé. For ingen kan blive så sur en kælling, som en forsmået listemester…

Pin It

1 Comment

  • Anette siger:

    Lister har dog ingen mand, men bruger dem også til mig selv… vokset op med dem… mor laver liste i juledagene(og andre gange vi samlet), så kan alle se hvad der skulle gøres, uden at hun skulle holde alle trådene… virker genialt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *