X og Y kromosomer anno 2016

mænd kvinde blog

De stakkels mænd, eller?

Frokost med 8 kvinder og en enkelt mand; så er det jo næsten uundgåeligt, at emnet mænd bliver taget op. Ud af de 8 er der usædvanlig mange seje gør-det-selv kvinder der både kan svinge boremaskine, elsav og måle dæktryk.

Derfor kommer talen ret hurtigt ind på, om vi giver plads nok til vores mænd eller om vi “kastrerer” deres mandlighed ved at kunne og ville så meget selv i forhold til vores forældres generation. Var tingene nemmere, da en mand var en mand og en kvinde kendte sin plads i køkkenregionerne? Eller er det faktisk en befrielse, at kønsrollerne flyder mere ud, så en mand også kan hænge vasketøj op, mens fruen skruer de nye Ikea-hylder op, uden at han skal føle sig som en vatnisse?

Som med så meget andet, er der nok for og imod og “det kommer an på, hvem du er”. Og vil vi kvinder i virkeligheden have det hele? Vil vi både styre boremaskinen og alligevel forvente, at herren trækker stole ud for os og betaler middagen? Og bliver vi fornærmede, hvis vi ikke anerkendes i vores stilletter, når vi for 5 minutter siden stod og skiftede olie på bilen?

Er det blevet mere rodet eller mere enkelt? Er vi blevet mere ens, eller bare bedre til at se den enkeltes personlighed uanset kønnet? Og hvornår sket det? Og hvis skyld er det?

Og hvad betyder det vores den måde vi ser og opdrager vores unger på? For 10 år siden blev der knurret noget i testosteronlejren, hvis lille Mikkel kom hjem med neglelak på og begejstret fortalte, at han havde lavet en lækker middag på i børnehavens nye flotte legetøjskomfur. Mens der næsten blev klappet af begejstring, hvis lille Sofie havde bygget en kompliceret sæbekassebil og givet drengene baghjul på legepladsen. Fornemmer, at det ikke er helt sådan i dag.

Så mange spørgsmål?

Som antallet af spørgsmålstegn antyder, så har jeg ikke svaret. Men det føles godt, at m/k rollerne er tøet mere op. Men kun hvis det er gensidig accept. Det vil sige, at vi kvinder også giver mændene plads. Som mændene har været tvunget til at give os plads. Så ingen brok, hvis sygeplejesken eller pædagogen er en mand. Fordi personen tilfældigvis også har et y kromoson, så kan omsorgsgenerne godt sidde på rette sted.

Behøver jeg at sige, at vi den frokost ikke kom frem til en endegyldig sandhed – og at vores mandlige kollega ikke sagde så meget, men det meste af tiden sad med et lille skævt smil?

Pin It

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *