Indrømmet, vi er vist en familie af madører… Både at lave og at spise mad fylder rigtigt meget og på ferier er der ekstra god tid til at fordybe sig i mad…
Mallorca byder som så mange andre sydlandske destinationer på fantastiske madmarkeder med råvarer af høj kvalitet…
Vi laver oftest selv mad når vi er på ferie, men denne gang spiste vi ude det meste af tiden. Turister = turistrestauranter med smilende værter, der forsøger at lokke gæster ind ved at gætte ens nationalitet og tale svensk, tysk eller noget helt tredje… Det er ikke lige min kop te!
Så hellere finde de lidt mere tilbagetrukne steder, hvor mallorcanerne selv er. Vores absolutte favorit-spise-by var denne gang Pollenca – ikke Puerto de Pollenca, men byen, der ligger lidt inde i landet og er kendt for sin laanngge trappe med 365 trin.
Her ligger restauranten Can Costa, som på alle måder var en oplevelse! Maden var enkel, men sindsygt velsmagende, vinen var fantastisk og stemningen hyggelig og intim. Kan kun anbefales!!!
En anden aften besøgte vi Número Ocho som ligger på torvet, hvor man rigtigt fornemmer den her spanske gå-ud-stemning.
Og skulle du komme forbi Gelaterie Stecco Natura på Carrer Dels Oms i Palma, så lov mig at prøve en af deres hjemmelavede ispinde, der fås med alle tænkelige frugter og kan du ikke lide frugt, kan deres Nutella is anbefales….
¡Buen provecho
takeamoment... alting går stærkt og vi har travlt med arbejde, karrierer, børn, det perfekte hjem, den rigtige livsstil, venner....
Jeg fik mulighed for at stoppe op og trække vejret og revurdere, hvad der er vigtigt. Og genfandt glæden ved at skrive og overvandt blufærdigheden i at lade andre læse det og have en holdning til mine holdninger.
Jeg hylder det uperfekte og hvis du forventer perfekt, så må jeg desværre skuffe dig. Men hvis du køber den præmis, så velkommen til min cocktail af en dagbog, opslagstavle, eftertanker...