I morgen tager jeg hul på et nyt og spændende kapital: 6 ugers kursus i Digital Markedsføring. Jeg føler mig som en heldig kartoffel.
Men en af mine gode x-kollegaer sagde engang: Heldet følger den velforberedte. Og det er et af mine (mange) mantraer. For jeg er ikke berettiget til at 6 ugers kursusforløb for ledige under de normale regler. Jeg har siddet for længe på skolebænken, og så er man ikke berettiget til kursus. Fair nok. Og så alligevel ikke. For digital markedsføring fandtes ikke i start 90’erne, da jeg læste på Handleren i Aarhus. Og der findes stort set ikke et marketingjob i dag, der ikke kræver indblik, viden og erfaring inden for det digitale univers.
Så jeg har læst stolpe op og stolpe ned og fundet de regler, der kunne sende mig på kursus. Og lavet en skriftlig ansøgning som blev afleveret til min jobkonsulent. Og det gav pote.
Så jeg skal tilbage på skolebænken. Og jeg glæder mig. Glæder mig til at lære om optimering af søgeord, samspil mellem hjemmesider og sociale medier osv., osv… Lyder jeg nørdet? Sorry, men efter et halvt år med selvlæring og masser af overspringshandlinger, så bliver det godt at “blive sat i system” igen.
Der var dog pludselig en forhindring: Jeg skulle selv medbringe en bærbar pc. Og vi har skam en bærbar. 6 år gammel Sony Vivo, der var top of the pops, da den blev anskaffet. Den er måske bare ikke så social indstillet på sine gamle dage: Den larmer mere end en Puch maxi, den kræver strøm ca. hver time og dens indbyggede muse-dims stod af for et par år siden. Så jeg har fået min julegave i god tid inden jul: En funklende fin og stærk Asus – ovenikøbet i et flot design. Igen heldig kartoffel.
Så lydbogen er fundet frem – der er nemlig 1½ times kørsel hver vej, skjorten er strøget og madpakken skal laves i aften. Denne gang er det mig, skal tilbage på skolebænken – og jeg GLÆDER mig.
takeamoment... alting går stærkt og vi har travlt med arbejde, karrierer, børn, det perfekte hjem, den rigtige livsstil, venner....
Jeg fik mulighed for at stoppe op og trække vejret og revurdere, hvad der er vigtigt. Og genfandt glæden ved at skrive og overvandt blufærdigheden i at lade andre læse det og have en holdning til mine holdninger.
Jeg hylder det uperfekte og hvis du forventer perfekt, så må jeg desværre skuffe dig. Men hvis du køber den præmis, så velkommen til min cocktail af en dagbog, opslagstavle, eftertanker...