Mit navn er Charlotte, jeg er 48 år, kæreste med min mand på 27. år, mor til 2 skønne teenagere Nicolai og Natasha, har hus og have og sidst men bestemt ikke mindst Sia – 55 kg Berner Sennenhund.
Jeg har altid elsket at skrive og har vist også altid været kendt for at have holdninger til lidt af hvert, så tanken om en blog, der vender småt og stort har lagt snublende nær i flere år, men nu er tiden til det og derfor er “takeamoment.dk” nu en realitet.
———————————————————————————
Jeg skriver selv alle indlæg og tager også mange af billederne, men må tilstå, at jeg i den sidste disciplin er overhalet af min datter, der heldigvis lader mig bruge billederne hun tager (med mit kamera :)). Skulle du ønske at bruge noget fra denne blog, så giv lyd først, så er du sød.
takeamoment... alting går stærkt og vi har travlt med arbejde, karrierer, børn, det perfekte hjem, den rigtige livsstil, venner....
Jeg fik mulighed for at stoppe op og trække vejret og revurdere, hvad der er vigtigt. Og genfandt glæden ved at skrive og overvandt blufærdigheden i at lade andre læse det og have en holdning til mine holdninger.
Jeg hylder det uperfekte og hvis du forventer perfekt, så må jeg desværre skuffe dig. Men hvis du køber den præmis, så velkommen til min cocktail af en dagbog, opslagstavle, eftertanker...