om en nedlagt stilling og en jubelidiot

nojob_takeamoment

“Din stilling er desværre nedlagt og flyttet til…. ”
Uanset hvor cool og fattet man prøver at være, er det bare en besked, der fremkalder en klump i halsen og en sløret stemme – i hvert fald hos mig. Jeg var nok heller ikke det bedste selskab for min kollegaer på turen hjem.

Selvom jeg havde forberedt mig og godt vidste, at der var 99% sandsynlighed for en negativ besked, så var der altså 1% jubelidiot der hoppede rundt og heppede “det skal nok gå, du er uundværlig, cheer up – come on!”. Men nej, jubelidioten blev midlertidigt pakket ned og gemt væk resten af dagen.

Herefter går der praktik i den, og tiden indtil man ruller kontorstolen på plads for sidste gang bruges fornuftigt – og en dag kommer første-dag-hjemme. Og hurra: jubelidioten stikker hovedet frem igen – masser af tid til MIG…. og for mit vedkommende holder den jubel altså i pænt lang tid. Og det er i den jubel, denne blog er født, for lige pludselig er jeg selv herre over, hvad jeg skriver.

Og ja, jeg har været igennem den sædvanlige (kvindelige?) talen-mig-selv-ned, hvorfor skulle mine meninger og tanker være interessante for andre?, hvem pokker giver læse, hvad en 47-årige synes om dit og dat? er jeg ved at gøre mig selv til grin?

Men jubel vandt over jante og derfor giver jeg den nu gas og er der nogen, der kan finde inspiration og måske få et grin af og til, så er det fedt – jeg kan allerede mærke, hvor glad det gør mig 🙂

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *