Hulubulu…

overset takeamoment

… Lotte, hvor er du henne? Kender du følelsen af at blive overset? I køen hos bageren. Når man kommer kørende og naboen ser lige igennem én. Når man passerer semi-bekendte på gaden og hilser – uden respons?

Alt efter humøret reagerer jeg med enten ligegyldighed, små-fornærmelse eller at blive lille og trist. Og hvorfor egentlig? For naboen kan jo have glemt at få brillerne på. Eller bagerjomfruen kan være stresset og mistet overblikket. Og jeg overser sikkert også hilsner og kendte ansigter i vrimlen, uden at mene noget ondt eller arrogant i det.

Alligevel er netop det at se og anerkende hinanden en fundamental ting – synes jeg. Yngstebarnet er af natur meget smilende og det er så sjovt at se, når hun sender et “miss sunshine” smil til en vildt fremmed. Den lille opmærksomhed, der ligger i et smil, varmer og giver modtageren en lille uventet glæde. Og koster afsenderen nul!

Modsat giver det manglende smil eller hej, en negativ pind i regnskabet. Mon jeg har sagt noget forkert? Hvad f…. har jeg gjort hende? Hun er da også altid så arrogant! Negative tanker er der nok af. Og grundlaget for misforståelser er i høj grad aktiveret.

Og ja, det er nok noget kvinder er mere værre til end mænd. Vi evaluerer og analyserer tit på noget, der slet ikke er. Husker som elefanter – for vi bærer ikke nag. Vi er nok ikke altid så gode til at tænke “pyt” – jeg er ihvertfald ikke så god til det, som jeg prædiker for ungerne, at de skal være.

Men det starter hos én selv, så mit uge-fortsæt for denne uge bliver at tænke pyt, når jeg føler mig forurettet over ligegyldigheder. Og så smile til verden – det er jo efterårsferie. Vil du være med?

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *