Når smykker betyder noget

Der er ikke mange kvinder, der ikke elsker smykker. Nogle kvinder bruger få smykker, andre mange. En berømt kvinde sagde engang noget i stil med: Tag smykker på som du har lyst, men inden du går ud af døren tager du ét af, så er det perfekt. Frit efter hukommelsen og noget siger mig, at det var sagt af en kvinde i Chanel-kaliberen.

Som barn havde jeg et smykke, som jeg elskede højt. Et guldhjerte med en lille rød rubin i. Det kom kun frem ved festlige lejligheder og jeg følte mig som en prinsesse. Og da jeg var jordens største drengepige, var det ret vildt! I dag hænger det om min hals i lange perioder. Og jeg var næsten utrøstelig, da jeg mistede rubinen, men life goes on og nu vender bagsiden af hjertet bare ud af.

Sidst jeg tog det af i en uges tid, missede Yngstebarnet og hendes håndboldhold en kvalifikation til 1. division og et par dage efter blev hun skadet… Kald mig bare overtroisk, småtosset og naiv, men halskæden hænger igen om halsen, datteren er i gang igen og hendes hold klarede kvalifikationen til 1. division i andet hug.

Ellers bærer jeg kun min 27 år gamle forlovelsesring, min smalle guldring som jeg fik på Kos, da kærsten friede og den skønne håndlavede Egoist-ring som Aarhus guldsmeden Johan Torp lavede til min 30 år fødselsdag.

Og så alligevel: Jeg har i flere gange lavet halskæder, armbånd og ørenringe. Det er processen, jeg elsker og derfor er hovedparten brugt til gaver og solgt til venner og kollegaer. Så kom en lang periode, hvor jeg ikke gad… Ok indrømmet, jeg kunne sgu ikke se de små perler og låse og liner. Men så kom læsebrillerne ind i mit liv og vups: Så kom lysten igen. Lige nu laver jeg perlearmbånd – ensfarvede og tofarvede, med og uden påhæng, you name it!

Det er ren meditation at sidde og lade perlerne bestemme, hvad der skal ske. At lukke inspirationen ind og glemme tid og sted. Mindfulness har jeg opgivet for længe siden, men det her er nok noget, der nærmer sig. Og samlingen af perler og tilbehør er pænt omfattende efterhånden. Meget af det er købt i Beadwork i London. Så udover at lade sig fange ind af farver og former, flyver tankerne også tilbage til gode oplevelser. Så alt i alt: jeg må have nogle flere arme at hænge armbåndene på for produktionen fortsætter…

 

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *