Egen hjemmeside, blog på community, tema på bloggen, farver og stil , frekvens på opdateringer, meta beskrivelser, SEO opdatering… huha der er faktisk mange ting, der skal tages stilling til.
Men for pokker, hvor er det spændende og hvor lærer jeg meget – som jeg også kan bruge professionelt, når jeg altså lige får et nyt job 🙂
En af de første erfaringer er: Begræns dig! Utallige gange har jeg søgt på et emne og fundet masser af gode og informative blogs og hjemmesider, der kommer med forslag og guides. Og pludselig har man ikke kun et spørgsmål, men 10 og det er spændende at jagte alle 10 svar, men også en tidsrøver af format!
Det vækker minder fra skoletiden, hvor jeg altid har elsket at indsamle information – uanset om det var til en stil om Den spanske Hofrideskole i Wien i 9. klasse eller TV-mediets Wear-out effekt som var emnet til hovedopgaven på cand. merc. Jeg har utroligt svært ved at stoppe, når researcheren popper frem og ind imellem tænker jeg, at jeg burde sidde på en redaktion og være info-nørd…
Men hurra for, at jeg faktisk har mulighed for at “take a moment” og fordybe mig i alle de spændende emner, der brænder på. Kunsten er så bare at fordybe sig og ikke blot skabe endnu flere spændende ringe i vandet, der skal jagtes.
Og hurra for alle de skønne mennesker der gavmildt deler ud af deres viden om blogs, foto, grafik og farver. Jeg suger til mig og håber der kan ses en udvikling i takt med jeg får knækket nødden. Min nød altså, for det er ingen kunst at kopiere og gøre som de succesfulde, men det skal være my way!
takeamoment... alting går stærkt og vi har travlt med arbejde, karrierer, børn, det perfekte hjem, den rigtige livsstil, venner....
Jeg fik mulighed for at stoppe op og trække vejret og revurdere, hvad der er vigtigt. Og genfandt glæden ved at skrive og overvandt blufærdigheden i at lade andre læse det og have en holdning til mine holdninger.
Jeg hylder det uperfekte og hvis du forventer perfekt, så må jeg desværre skuffe dig. Men hvis du køber den præmis, så velkommen til min cocktail af en dagbog, opslagstavle, eftertanker...