Spam og telefonsælgere…

spam takeamoment blog

Nøøøj hvor er jeg træt af at slette kommentarer til bloggen. K… du er højrøvet tænker du måske. Nej, dine kommentarer er mere end velkomne, men kommentarer med spam som fx Viagra køb, med forslag til medicin jeg slet ikke kan udtale eller kommentarer skrevet i et sprog jeg slet ikke kan læse. 551 styks i løbet af de sidste 14 dage…

Det tager en krig at slette alle de foreslåede kommentarer fra mailboxen og markere og anmelde som spam inde i bloggen. Så nu blev det for meget. På Google’ren og finde ud af hvad der kan hjælpe. Og bare for at finde ud af, at jeg faktisk har det plugin, der skal til, men som jeg af en eller anden grund har slået fra. Flot, Fru Lerche!

Så nu er det forhåbentligt over-and-out med besøg fra Terrizriz og co. So long, I bliver ikke savnet!

Og nu jeg er ved spam: Er det bare mig der er uheldig eller er jeg den eneste, der er træt af at blive ringet op af hjælpeorganisationer eller abonnement sælgere –  på jobbet, midt under aftensmaden eller lige inden sengetid? Prisen som absolut mest belastende går til en sælger fra Tænk. De har åbenbart mistet en stor del af deres offentlige tilskud og søger nu med lys og lygte efter nye medlemmer. Fair nok. Men da jeg siger pænt nej tak, bliver jeg mødt af et spørge-bombardement om hvorfor. Knap så fair nok.

Da jeg fortæller, at jeg gerne selv vil bestemme, hvilke organisationer jeg ønsker at støtte – fx humanitære, bliver der snerret ” ja, hvis ikke du vil kalde Tænk for humanitær, hvad vil du så kalde det?”. Totalt ikke fair nok. Behøver jeg at tilføje, at jeg ikke tænker helt så pænt om Tænk nu? Ikke pga. deres tilbud, men pga. deres valg af sælgere. Så tak til alle telefonsælgere, der modtager et pænt nej tak med et smil.

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *