Jeg er vild med havearbejde… i perioder. Og lige nu er der ikke så meget at lave, men det gode vejr gør det dejligt at være i haven. Og så kan jeg godt lide haven! Især fordi den opfører sig pænt og ukrudtet ser ud til at have givet op for denne gang (who am I kidding..). Ind imellem er det også vildt skønt at kaste sig ud i projekter (gerne halsbrækkende og uoverskuelige) og lægge alle kræfter i det. Men efter forhave projektet, tror jeg lige vi trænger til en pause…
Lige nu står efteråret på spring og de sidste krampetrækninger er i gang inden altid går i hi.
De hvide blomster er favoritter og der er heldigvis stadig et fint udvalg: Hvid fredløs, cremefarvet tagetes og en fin hvid (selvsået) røllike.
Også de lilla sommerblomster er stadig i gang, her ærteblomster og kæmpeverbena:
Der er flere banditter i haven, der dukker op, hvor de ikke er inviteret, men alligevel mere end velkomne. Her er det morgenfruer og hjulkrone, der har invaderet krydderurtebedet.
De sidste sommerporrer og pastinakker er stadig i jorden, mens vores aspargesbed står og ligner en lille, smuk jungle. Men bedet har givet knap 150 grønne asparges i år, så det er en velfortjent pause.
Æbletræerne er til gengæld på overarbejde og æblerne smager mere end fantastisk.
Og det er hele familien enige om 🙂
takeamoment... alting går stærkt og vi har travlt med arbejde, karrierer, børn, det perfekte hjem, den rigtige livsstil, venner....
Jeg fik mulighed for at stoppe op og trække vejret og revurdere, hvad der er vigtigt. Og genfandt glæden ved at skrive og overvandt blufærdigheden i at lade andre læse det og have en holdning til mine holdninger.
Jeg hylder det uperfekte og hvis du forventer perfekt, så må jeg desværre skuffe dig. Men hvis du køber den præmis, så velkommen til min cocktail af en dagbog, opslagstavle, eftertanker...