Tøsetur til London – part I, OL byen og lidt shopping

london2_takeamoment

Når man har gjort noget godt en gang, er det blevet en tradition – i hvert fald i følge min datter. Sidste år tog vi på vores første tøsetur uden drengene – og valget faldt på London. Og traditioner skal jo holdes, så i onsdags rejste vi igen til en af mine absolut favoritbyer.

Denne gang var intentionen: Mindre Oxford Street og mere oplevelse. Og det var en god beslutning! Onsdag eftermiddag var dog fri leg på netop Oxford Street, Regent Street og Covent Garden. Ud over butikkerne er de mange events og optrædende altid garant for en sjov oplevelse.

20160720_141454

IMG_8340

En udflugt gik til OL byen i Stratford og er man det mindste OL/sportsinteresseret kan det anbefales. Stadion, haller og svømmestadion bliver flittigt brugt af helt almindelige london’ere. De står ikke som monumenter over Bolt, Michael Phelps eller de norske håndbold kvinder, men er i brug. Selve OL-området er omdannet til park med legepladser og et lille tivoli – respekt for det, det er gjort flot!

IMG_7980Yngstebarnet tog en svømmetur i det olympiske bassin, hvilket var en stor oplevelse – også for mor, der er panisk vandskræk, men nød det hele fra tilskuerpladserne, ikke mindst den utroligt smukke arkitektur. Tip: har I glemt håndklæde, kan det ikke lejes i hallen, men stormagasinet John Lewis ligger 5 minutters gang derfra og der kan I købe både håndklæder og badetøj.

IMG_7990Hvis I gerne vil ind og se Copper Box Arena, hvor vores håndboldhold spillede, så skriv lige til hallen  først og hør hvornår der er mulighed for at se hallen. Det gjorde vi desværre ikke og derfor var den optaget, men det vi så udefra virkede imponerende!

Vi kom heller ikke ind og se det store stadion, hvor der er plads til 80.000 mennesker, hvilket var lidt øv, men til gengæld så vi den olympiske cykelarena. Her var der formiddagstræning og vi var rørende enige om, at det så total halsbrækkende ud!

Skal man krydre turen til Stratford med lidt shopping, så ligger Westfield lige ved siden af. Det er såmen bare Europas største city-shopping center… her er alt, hvad hjertet og ganen begærer – prøv det 🙂

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *