Together – alone

mobil-takeamoment-blog

Puha det er lidt hårdt at komme tilbage efter 3 ugers ferie. 3 uger med dejlige mennesker, dejlige steder, dejlig mad og dejligt meget ikke-planlagt tid. Bare tid til at være – og være sammen.

Og kald mig bare oldfashion, men det har været skønt at læse en bog – ikke en lydbog, men en god gammeldags mursten af en krimi. Det har været skønt at spille kort – ikke på mobilen, men med rigtige kort, skønt de til sidst var så marinerede i solcreme, at det var svært at skille dem ad.

Men igen-igen slog det mig, hvor meget sammen-men-hver-for-sig vi lever. Uanset om sproget var dansk, franske eller italiensk var blikket ofte rettet mod mobilen i stedet for omgivelserne og de mennesker man var på ferie med. Og indrømmet: Sådan startede jeg vist også selv ud.

Men langsomt blev jeg overvældet af de mange blikke nedad: Til måltiderne sad hele familier med teenagere og spiste med én hånd mens de holdt mobilen i den anden, familier med små børn havde diverse tablets og andre gadgets med, så poderne kunne se film, mens de spiste. Værst var nok den dag, da et par med en lille pige i klapvogn sad med snuden i hver deres mobil, mens moren gav pigen en sutteflaske… Jeg blev sgu helt trist…

Jeg er på ingen måde hellig og er lige så ramt af FoMo som de fleste andre. Men vi går altså glip af øjeblikket, glip af nuet, hvis vi hele tiden insisterer på at have bevidstheden delt mellem, hvor vi fysisk er, og hvor vi er i “skyen”.

Det gik op for mig, at jeg er ved at miste en dyd som min far forsøgte at tvinge mig til som barn: Nemlig at kede mig, Kede sig er ikke farligt, så længe det er i overskuelige doser. Kede sig kan være super godt for kreativiteten. Og på min solseng på Sardinien gik det pludselig op for mig, hvorfor jeg ikke længere synes jeg har tid til alle mine kreative sysler: Det er da ford jeg lige skal tjekke IG (som jeg er storforbruger af!), se Facebook opdateringer, selvom jeg hårdnakket hævder, at jeg sagtens kan leve uden, og ikke mindst tjekke min mail, for at tilfredsstille nysgerrigheden (og jagtinstinktet for hvad nu hvis Boozt eller Net-a-porter har et tilbud som jeg dør, hvis jeg ikke ser?).

Så derfor er mine hyggestunder med strikketøj, smykkefremstilling og blog-skrivning røget i baggrunden – for slet ikke at nævne min elskede symaskine, der nu på 2.-3. år holder i garage og sygner hen. Altså ikke kun derfor, men i mægtig høj grad derfor. Og det er da trist. MEN heldigvis er det jo mig selv, der vælger, så i den solseng på Sardinien lovede jeg mig selv at flytte mobilen udenfor rækkevidde af og til, og finde smykketang, strikkepinde og pc frem og lade kreativiteten få plads igen. Og helt ærligt tror jeg det gør mig gladere end at vide, hvor mange procenter jeg kan spare på det tøj jeg alligevel ikke køber… Så skulle jeg (for en gangs skyld) lykkes med at holde mine løfter til mig selv, så lover jeg at prale med resultaterne her på bloggen.

PS: det der med at finde vej efter fysiske kort som vi prøvede på ferien – den tillader jeg mig altså at skifte ud med mobilløsningen. Men ellers går jeg all in på være offline (næsten…)

Pin It

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *